Blevaskeriet
IDÉEN       PRODUKTERNE       BESTILLING & LEVERING       BLEVIDENSKAB       KONTAKT       OM OS
Vi vil give dig stofbleen tilbage

Vi ønsker at give nybagte forældre et alternativ til éngangsbleen. Lige så stille har forældre valgt stofbleen fra – fordi dens konkurrent, éngangsbleen, giver en mængde praktiske fordele i en travl hverdag. Men den praktiske løsning har nogle ulemper, og derfor vil vi prøve at bryde den udvikling, som måske slet ikke er så praktisk for din baby – og slet ikke for miljøet.

Blødt for din baby
Stof er blødere end papir. Og bomuldsbleen er meget tættere på at være et naturprodukt end papirbleen. Industriel produktion kan ikke foregå uden tilsætningsstoffer, og grænseværdierne vil altid kunne diskuteres. Bomuldsbleen er din mulighed for et alternativ til éngangsbleen. Og måske er stofbleen et modtræk over for den længere og længere blealder. Gammel visdom siger i alt fald, at blealderen bliver kortere med bomuldsbleen.

Nemt for dig selv
Blevask hører fortiden til, fordi det er nemmere at købe og smide væk. Vi vil give dig bomuldsbleen tilbage uden den tidskrævende blevask – og med en pc/smartphone kan du nemt lave de enkle aftaler, der skal til. Vi kan bringe dig rene bleer og hente og vaske de brugte. Din indkøbskurv bliver lettere og din skraldespand kan rumme mere.

Skånsomt for miljøet
Éngangsbleen fylder godt op i husholdningsaffaldet – ca. 3.300 bliver det til i det første år. Genbrug af stofbleer giver mindre affald, men det kræver naturligvis energi at transportere og vaske dem. Problemstillingen kan du læse mere om via de link, vi har samlet på hjemmesiden under
BLEVIDENSKAB.
Blevaskeriet v/Jeanet Mortensen   ·   Telefon: +45 4182 0214   ·   E-mail: jm@blevaskeriet.dk